fredag den 14. oktober 2011

Skildpaddecupcakes med 2-farvet topping

Da jeg idag spurgte min mindste søn, hvad vi skulle finde på til fredagsguf, mente han vi skulle bage. Jeg synes jeg har bagt rigtig meget inden for den sidste tid, men okey, så vi susede op for at handle de ting vi manglede.

Det blev til muffins med skildpaddesmag og 2- farvet chokolade toppings. En tung sammensætning, men det smagte super lækkert, men 1 stk og så har man fået rigeligt.


Det blev også til en lille rund kage. Her forsøgte jeg en ny smag og det fungerede super og den smagte absolut skønt. Chokoladekage med mars. Ikke at man kunne smage, at det lige var mars der var i, men den havde en lækker smag og var blevet lidt karamelliseret i bunden. Denne udgave skal bestemt laves igen:-)
Desværre intet billed af denne kage, da det hovedsageligt bare var smagen der skulle afprøves.

Behøver jeg sige, at der blev en del kage tilbage, da vi slet ikke kunne spise det hele. Resten af kagen blev frosset ned, til en dag vi får lyst til at lave romkugler.

Chokolade topping:

Lige dele chokolade og piskefløde, opvarmes forsigtigt i en gryde under konstant omrøring, indtil chokoladen er smeltet. Hældes over i en skål og piskes til det bliver lækkert og cremet. Det kan godt tage sin tid, men er det hele værd. Tager som regel 10-25 min, synes den hvide chokolade er den jeg bruger mest tid på.

Til 12 muffins bruger jeg 200 gr ren chokolade og 2 dl piskefløde. Til de 2 farvede brugte jeg dog 200gr af både hvid og mørk chokolade, men havde også noget tilbage og jeg sparede ikke på det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar