torsdag den 31. januar 2013

Barnedåb




Min svoger og svigerinde spurgte mig om jeg havde lyst til, at lave en kage til deres lille piges barnedåb og det ville jeg da gerne, det kom der denne kage ud af. 
Kagen indeholder 2 vanilliebunde og 1 chokoladebund, som er lagt sammen med skildpaddecreme og hindbærmousse. Kagen er smurt op med chokoladesmørcreme og overtrukket med fondant.





Udover kagen lavede jeg også cake pops, mine første!
Jeg vil sige, at det faktisk ikke er så nemt som jeg måske troede det ville være, men synes nu de blev meget søde. 

Synes det er en sød måde at præsentere en lille kage på, så det er bestemt ikke sidste gang de bliver lavet her i huset.

mandag den 28. januar 2013

Længe siden.....

Ja, det er altså ikke fordi jeg ikke har bagt, jeg ikke har fået opdateret bloggen, men synes ikke tiden har været til det, men skal nok forsøge at blive bedre;)

Jeg vil prøve at få gravet billeder frem, af de kager der er kreeret det sidste halve år, og så vil jeg forsøge at få opdateret løbende igen fra nu af:)

 Denne bamse og snegl er lige modelleret her i januar, da min svoger og svigerinde har spurgt mig, om ikke jeg vil lave en kage til deres lille datter der skal døbes på lørdag og det vil jeg da gerne :)

 Disse berlinere blev lavet i december måned, mums, intet er bedre end hjemmelavede udgaver af klassikere;)

 Halloweenfest i mindste sønnens klasse og vi havde sat os på at medbringe lidt kage til kaffen.


Endnu en hjemmelavede udgave af en klassiker: Othello lagkagen
Super lækker og med en rigtig god smag.

onsdag den 6. juni 2012

Endnu en fødselsdag

Så var det tid til anden halvdel af familien :) Vi startede med en masse lækkert mad og til kaffen fik vi så lidt kage:)

Fuglerederne fra sidst var populære, så jeg lavede en omgang mere


Walesstang har jeg ikke smagt i flere år, så synes det var på tide at få smagen genopfrisket. Her fyldt med vaniliecreme og hindbær, pyntet med flødeskum og hindbær.


Til børnene havde jeg lavet en kagemand af vandbakkelse.




Hurtig kage til mandens arbejde

Mit overskud i øjeblikket er altså bare ikke voldsomt stort og derfor er det lidt nemme løsninger jeg køre med. Men selvom en kage ikke er voldsomt flot, kan den jo godt smage rigtig godt;)

Manden skulle have kage med på arbejde og han valgte heldigvis ynglingskagen her i huset: Brownie. Ikke den kønneste måde jeg lige fik pyntet den på, men smagen er som den plejer og jeg bliver simpelthen aldrig træt af den, så lækker er den :)


Herudover fik jeg også bagt små mazarintærter, meget lækre.

mandag den 28. maj 2012

Sol, sommer og fødselsdag

Manden og sønnen har begge fødselsdag i denne uge og derfor havde vi første hold af familien til fødselsdag idag.
Vi var enige om, at en af de store kager med fondant var lidt for tungt i dette skønne vejr, så derfor blev det til disse lækre sager:)


Skønne hjemmelavede fuglereder med fyld af let vanillie creme og pyntet med blåbær og jordbær. En skøn sommerdessert, der er nem og hurtig at lave og ikke falder for tungt.


En skøn sommerkage (fragilite). Bunde lagt sammen med let vanilliecreme, blåbær og jordbær. Måske ikke den kønneste kage, men mums den er god.



Jeg fik også lavet et hold brownie (intet billed) og da der var kage til overs da jeg havde stukket dem ud jeg skulle bruge, så var det jo oplagt at lave en portion romkugler. Denne gang er der kommet marcipan i også. Når børnene er i nærheden forsvinder sådan en portion altså hurtigt.