Viser opslag med etiketten Cookies. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cookies. Vis alle opslag

onsdag den 28. marts 2012

Endnu en fødselsdag

Kan se, at jeg slet ikke har fået opdateret med de kager jeg fik lavet, da min mands familie var her. Det blev bare til nogle hurtige, der ikke behøvede det vilde arbejde ;)

Det blev blandt andet til disse lækre chokolade cookies, mums de var gode. Men de var også meget fyldige, da de var lidt brownie agtige indeni. Jeg havde også lavet brownie og det var for meget, da de minder lidt om hinanden i smagen.

Min datter havde valgt, at temaet var chokolade denne dag. Så her er det chokolade macarones med henholdsvis mørk chokolade mousse og hvid chokolade mousse.


Romkugler er altid populært hos mine børn (og sikkert også for de fleste andre). Så det blev til en pæn portion, som blev delt op i 3, en klassisk, med et twist af appelsin og med et twist af æble.
Herudover lavede jeg også brownie, den har jeg lavet nogen gange efterhånden og den er altid populær :)

søndag den 27. november 2011

Cookies fra the hummingbird bakery


Cookies med havregryn og rosiner

275 gr. smør (stuetemperatur)
175 gr. sukker
175 gr. mørkt muskovadosukker (eller evt. mørk farin)
2 æg
1/4 tsk vanilie
375 gr. mel
1 tsk salt
1tsk natron
1/2 tsk stødt kanel
100 gr. havregryn
225 gr. rosiner (synes det var for meget, så brugte ca. 175gr)

Pisk smør og de 2 slags sukker luftigt i røremaskine eller med elpisker. Tilsæt æggene og pisk igen. Tilsæt vanilie.
Si mel, salt, natron og kanel sammen i en anden skål.
Tilsæt havregryn og bland det godt.
Kom det i smør/sukker blandingen og bland det godt.
Rør rosinerne i med en træske eller spartel.

Læg lige store klatter på en bageplade med bagepapir. Giv dem god plads, da de flyder ud under bagningen. Det passer ca. med 6 pr. bageplade.
Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 10-12 min, eller til de er gyldne, faste og flade.
Lad dem køle lidt af på pladerne, før de flyttes.

De smager super godt og er allerede nogle af mine ynglings :)




Cookies med peanutsbutter

225 gram smør (stue temperatur)
200 gram sukker
200 gram lyst muskovadosukker
2 æg
1/2 tsk vanilie
250 gram crunchy peanutsbutter
350 gram mel
2 ½ tsk natron
1/2 tsk salt
75 gram hakket mørk chokolade

Pisk smør og de 2 slags sukker luftigt i en røremaskine eller med elpisker.
Tilsæt æggene og rør godt. Tilsæt vanilie og peanutsbutter.
Tilsæt mel, natron og salt og bland det godt til en jævn dej. 
Fordel den hakkede chokolade i dejen.

Læg 6 lige store klatter på hver bageplade med bagepapir.
Husk god afstand mellem dem, så de har plads til at flyde ud.
Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 170 grader, i ca. 10-12 min, eller til de er gyldne og helt flade.
Lad kagerne køle lidt af, før de flyttes.

Smager super godt :)