søndag den 15. januar 2012

Muffins med limeglasur og tequila



Muffins med limeglasur og tequila

150 gr mel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt + lidt til æggehviderne
125 gr smør (stuetemperatur)
150 gr sukker
3 æg, delt i æggeblommer og hvider
1 spsk fintrevet økologisk limeskal
2 spsk tequila

Tænd ovnen på 180 grader.

Bland mel, bagepulver og salt i en skål og stil til siden.
Rør smør og sukker cremet. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen og rør godt mellem hver af dem'
Tilsæt limeskal og tequila.
Tilsæt de tørre ingredienser lidt af gangen og rør godt mellem, så alt melet er arbejdet godt ind.
Pisk æggehviderne stive med 1 knivspids salt og vend dem forsigtigt i dejen.

Fyld dejen i muffinsforme, ca halvt op, og bag dem ca 15 min, eller indtil en kødnål/tandstik stukket ind i midten kommer ud uden dej.

Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.

Limeglasur:

2 spsk frisk limesaft
150 gr flormelis
1 spsk tequila
evt. grøn farve
perlesukker
limeskiver

Bland limesaft med flormelis og tequila og pisk det sammen. Tilsæt evt. grøn farve.
Mere limesaft kan tilsættes, hvis glasuren ønskes mere lind.
Pynt kagerne med glasuren, drys med perlesukker og pynt med en limeskive.


 Opskriften nævnte også at man kunne erstatte perlesukker med havsalt....lad være med det, det er absolut ækelt :(
De få der smagte dem med perlesukker, syntes de var ganske okey og friske.
Det er dog ikke en opskrift der bliver gentaget herhjemme, jeg synes de er kedelige at se på og personligt er smagen bare ikke lige mig!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar